Beauty, Skønhed,

Tag kampen op mod appelsinhud og strækmærker

Efter forår kommer sommer, og det betyder at det snart er tid til at vise sin bare hud frem, efter den har været pakket godt ind i vintertøj og termostøvler de seneste mange kolde måneder. Det kan for nogle være ret angstprovokerende fordi man måske har kørt lidt for mange flødekartofler ned, og ikke har fået optimalt udbytte af sit medlemskab i det lokale fitness.

 

For andre handler det om, at man har nogle komplikationer med sin hud på den nederste del af kroppen, – strækmærker og appelsinhud – som er så afsindigt svært at komme af med. Faktisk kan det føles som umuligt at slippe af med det, som de fleste på et tidpunkt kommer til at deale med. Heldigvis findes der i dag mange gode ting man kan gøre, for at mindske og forebygge forekomsten af både appelsinhud og strækmærker.

 

Derfor får man strækmærker

Man får strækmærker i de tilfælde, hvor huden bliver udvidet mere, end den kan holde til. Derfor slår huden revner, som bliver til hvide streger i huden. Det ses ofte i forbindelse med graviditet, eller hvis man tager meget på i vægt af andre årsager. Man ser også at det komme i forbindelse med p-piller eller andre hormonelle faktorer i puberteten. Når man er kvinde, kan det altså være svært at undgå, men med motion, fugt og masser vand indenbords, kan man forebygge det både inde- og udefra.

 

Appelsinhud ser anderledes ud end strækmærker, men nogle af årsagerne er de samme. Appelsinhud opstår som et resultat af hormoner, genetik, kost eller hvis man ikke drikker nok væske. Det ses i form af, at huden ser blævrende ud og ligner nærmest huller ind i huden. Dette er fedtceller, som ophobes under det yderste lag hud.

 

Det kan man selv gøre

  • Drik vand
  • Undgå store mængder af sukker og fedt
  • Motion
  • Skær ned på alkohol
  • Ingen rygning
  • Massage
  • Fugt

Der findes man ting, som man selv kan gøre for at forebygge eller mindske sine strækmærker og appelsinhud. Hvis man er meget generet af det, og ikke selv kan komme af med det, findes der i dag også mange kosmetiske behandlinger, som kan være med til at mindske synligheden.

 

0no comment

writer

The author didnt add any Information to his profile yet

Leave a Reply