Beauty, Skønhed,

Sådan får man det bedste ud af sine bryn

Rettelser, former, fylde, farve og produkter. Dette er de væsentligste ting at overveje, når man snakker om sine øjenbryn. De er nemlig utroligt afgørende for, hvordan ansigtet fremtones.

 

Tips og tricks

Når man skal forme sine bryn, er det vigtigt at man husker, at de skal være søskende og ikke tvillinger. Det er fordi, ansigtet ikke er 100% symmetrisk, og derfor er det meget svært at lave begge sider helt ens. Lige for tiden er det et kæmpe hit, hvis man har fyldige og buskede bryn. Nogle er født med det, mens andre skal pleje, farve og børste dem dagligt, for at få dette look. Fælles er, at man ikke bør fjerne mere end højest nødvendigt, når man plukker.

 

Mange vælger også at farve sine bryn, for at give dem mere fylde. Når man skal vælge farve, gælder det om at vælge nogle koldere farver for at undgå et rødligt skær. Dette kan gøres med forskellige makeupredskaber såsom pudder og blyanter, eller med permanent farve, som giver de mest holdbare og markante bryn. Efter man har farvet sine bryn, er det en god idé at bruge en gelé. Den vil fungere lidt som en hårlak og vil altså holde brynenes form og farve hele dagen.

 

Når man skal finde den rette form og farve til sine bryn, handler det om at man kigger sig i spejlet. Her kan man tage stilling til sit eget spejlbillede, og finde ud af, hvad der passer til lige præcis sig selv. Det er nemlig ikke sikkert, at fyldige og buskede bryn vil passe til din ansigtsform.

 

Få hjælp

Man kan med fordel få formen lavet hos en professionel, for så skal man blot selv vedligeholde dem ved at fjerne et hår eller to om dagen. Det er vigtigt, at man ikke overplukker brynene, men kommer man til det, vokser de som regel ud igen. Det handler om, at man ikke lader sig begrænse eller styre af de uskrevne regler, som at man ikke må plukke hårene ind mod næsen eller over brynet.

 

0no comment

writer

The author didnt add any Information to his profile yet

Leave a Reply